Indbydelse til Frivillig Fredag

Frivillig fredag fejres i De Frivilliges Hus, Danmarksgade 12, 9900 Frederikshavn

 Fredag den 28.september 2018 i tidsrummet fra kl. 14.00 - kl. 17.00.

Vi har valgt at sætte særlig fokus på samskabelse. Alle er hjertelig velkomne til at være med og fejre dagen og høre om de mange spændende projekter og foreninger, som arbejder med samskabelse og aktiviteter.

 Programmet for dagen:

  • Velkomst v/leder af Centeret Mariane Skadborg.
  • Oplæg om samskabelse v/analysekonsulent Malthe Lindholm Sørensen, Center for Frivilligt Socialt arbejde.
  • Mulighed for at bese de mange stande på 1.etage og høre om de mange spændende tiltag m.m. samt nyde en kop kaffe og kage.
  • Underholdning og fælles sang v/Hedestuen`s Orkester.

Vi er stolte af at være en del af det frivillige initiativ og samskabelse mellem det offentlige ”skal-opgaver” og de frivilliges ”kan-opgaver”. Vi håber mange vil komme og høre om de spændende nye initiativer.

Som et lille udpluk kan vi nævne følgende:

  • Barnets Blå Hus: som er et støtte- og behandlingscenter for børn fra familier i særligt vanskelige livssituationer, som er præget af rusmiddelmisbrug.
  • RAV: er et åbent og u-visiteret tilbud for mennesker med let demens, deres familie og venner. Alzheimer foreningen vil supplere med flere oplysninger, viden og erfaring for området.
  • Foreningen Sind: med aktiviteter for børn og unge med særlige behov og aktiviteter for alle med foredrag og aktiviteter.
  • Projektet ”Frisk i Naturen” og projekt ”Mandecafeen” med oplæg fra Erik Holm Sørensen.
  • Foreningen ”Etableringshjælp til Voldsramte kvinder” vil også være til stede og arbejdsgruppen for projektet ” Kom videre kvinde” vil supplere med viden om nystartet kursusforløb og afholdt sommerferieophold.
  • Foreningen ” Kultur uden grænser” er nystartet og vil fortælle om deres virke og formål. 
  • Mange af vore trofaste foreninger, store som små vil ligeledes være til rådighed og fortælle om deres aktiviteter, såvel de kendte som de nye.

 Vi glæder os til dagen og håber på et stort fremmøde.

 Med venlig hilsen

 Frivilligcenter Frederikshavn Kommune.

 

Udskriv Email

Find forening

find forening

Find frivilligjob

find frivilligjob

Selvhjælp

selvhjelp

Kalender

kalender
Kommende arrangementer