Invitation

Kære medlemmer af Frivilligcenter Frederikshavn.

I inviteres til at deltage i Frivillighed- og foreningsfestival i uge 37 (13-18 september) i Frederikshavn kommune.
Vi inviterer jer i samarbejde med FUF, Frederikshavn Ungdoms Fælles, Idrætssamvirket, Frederikshavn Kommune og Handelsstandsforeningerne til at deltage i festivalen.
Festivalen vil være de frivilliges og foreningernes bud på en fremtidig aktivitet målrettet kommunens borgere.
I vil få mulighed for at præsentere jeres forening, at vise hvad I står for, hvad I kan tilbyde medlemmer. hvad I har af aktiviteter og hvilke tanker, I har om fremtidige aktiviteter.
I skal blot overveje, hvordan jeres forening ønsker at benytte de faciliteter, festivalen stiller til rådighed som idrætsforeningernes sportspladser, scenerne i de byer, hvor de findes, torvene i kommunen eller hvor I selv forestiller jer.
Vi håber, at I vil være med. Vi vil løbende informere jer om festivalen.
Frivilligcentret har påtaget sig opgaven med at arrangere en foreningsstafet, der kommer til at foregå som et firkløver, der samles lørdag den 18. september ved afslutningsfesten. Det kan I bruge som en anledning til at præsentere jeres forening. Firkløveret dækker byerne Sæby, Østervrå, Frederikshavn og Skagen med omegn.
Når stafetten er planlagt og beskrevet, får I en invitation, så I ved hvad, I kan byde ind med.
Festivalen slutter om lørdagen med en kæmpe afslutningsfest foreningernes frivillige. Den bliver afholdt i FFK-hallerne i Frederikshavn. Festen bliver en fejring af de frivilliges og foreningernes indsats til gavn og glæde for borgerne i kommunen. Kommunens ”godt gået” priser vil blive uddelt i forbindelse med festen.
Når festen er endeligt planlagt, får I en særskilt invitation til den.
Vi har som arrangører blot behov for at vide, om det er noget for jer, kort sagt, om i ønsker at deltage. Det må I gerne fortælle os.
Med venlig hilsen
Fie Mølholt, formand          John Hansen, daglig leder
Tlf. 2627 5103                    Tlf. 4033 1216
Bilag: pressemeddelelse, der har været bragt i Lokalpressen

Udskriv Email

Find forening

find forening

Find frivilligjob

find frivilligjob

Selvhjælp

selvhjelp

Kalender

kalender
Kommende arrangementer